Frækkere design til CR-V

  • 0
  • oktober 14, 2014
cr-vpost

Et tiltalende udseende bliver endnu mere tiltalende, når CR-V 2015 lanceres på Paris-salonen. Men de største nyheder befinder sig under motorhjelmen.

En mere kraftfuld frontgrill med sorte detaljer, ny facon på for- og bagtågelygter og mere karakteristiske beskyttelsesplader og kofangere. Hondas bestseller-model, CR-V, får en ansigtsløftning i 2015. Også bagfra har CR-V’en fået et mere sporty look.

Bagklappen får et forkromet midterstykke ved Honda-mærket, de nederste baglygter, som har været placeret i kofangeren, løftes, og beskyttelsespladen træder også her tydeligt frem. Rigtig spændende bliver det, når vi åbner motorhjelmen. CR-V’s 2,2-liters dieselmotor er erstattet af en stærk 1,6-liters dieselmotor, som genererer 160 hestekræfter og et omdrejningsmoment på 350 Nm.

En anden stor nyhed, som ikke kan ses udefra, er automatgearkassen med ni trin, som sammen med den nye motor kan præstere en Co2-udledning, der ligger på under 135 g/km. Ekstremt lavt for en firhjulstrukken bil af den størrelse!